Din ultimative tjekliste til triatlon & Ironman-konkurrencer

God forberedelse er afgørende for din succes i et triatlon, uanset om du deltager i en kort triatlon eller en fuld IRONMAN. Det er vigtigt, at du har styr på alt dit udstyr, så du kan fokusere på at præstere og undgå stress på race day. En triatlon tjekliste kan hjælpe dig med at sikre, at du er godt forberedt.

Denne triatlon tjekliste sørger for, at du har alt med til skiftezonen og til konkurrencen, så du kan føle dig tryg og klar på race day.

Få styr på din triathlon tjekliste til din Ironman-konkurrence, så du har alt fra udstyr og påklædning til ernæring på plads.

Før konkurrencen

Triatlontøj

Vælg det, der passer dig bedst – enten en heldragt eller en todelt dragt med tights og top, designet til triatlon.

Tidstagningschippen og et velcrobånd

Sørg for, at chippen sidder på venstre ankel, væk fra cyklens klinge for at undgå sammenstød med kæden.

Racebælte til dit startnummer

Et racebælte gør det nemt at have startnummeret synligt uden at skulle bruge sikkerhedsnåle, der kan beskadige din triatlondragt.

Pulsbælte

Så du kan følge din intensitet gennem konkurrencen.

Fodpumpe + pibe til pladehjul

Til at sikre det rigtige dæktryk før start. Kører du med pladehjul skal du også huske din pibe til at kunne pumpe dit pladehjul.

Energi

Medbring energi, du har testet i din træning, så du undgår ubehagelige overraskelser. Det er vigtigt at have energi klar til indtagelse før start, på cyklen og til løbet.

Sørg for at have din triathlon tjekliste klar til svømningen i din triatlon- og Ironman-konkurrence, så alt fra våddragt til svømmebriller er på plads.

Tjekliste svømning

Våddragt eller swimskin

Våddragten til køligt vand eller swimskin til varmere forhold, hvor våddragt ikke er tilladt.

Svømmebriller

Tag to par svømmebriller med, hvis det ene skulle gå i stykker. Vælg fx et par med tonede glas til solskin og et med klare glas til mere overskyet vejr.

Badehætte

Arrangørerne giver ofte en badehætte, men det er god ide at have en ekstra med, hvis der skulle opstå problemer med den udleverede hætte.

Vaseline og babyolie

Smør lidt på halsen og ved armene for at mindske gnidninger fra våddragten og forhindre irritation.

Evt. ørepropper og næseklemme

Kan være en fordel, hvis du svømmer i koldt vand.

Evt. håndklæde

Til brug i skiftezonen efter svømningen

Sørg for at have en Ironman tjekliste til cykeldelen i din triatlonkonkurrence, så du kan huske alt, hvad du behøver.

Tjekliste cykling

Cykel

Sørg for, at cyklen er i perfekt stand. Monter dine racehjul og få evt. cyklen serviceret inden konkurrencen, så du sikrer, at alt fungerer perfekt. Hvis du har elektroniske gear, så husk at oplade batteriet fuldt op inden start.

Cykelcomputer

Indstil skærmen på forhånd med de datafelter, du har brug for under konkurrencen, som fx puls, watt, fart og distance. Sørg for, at cykelcomputeren er fuldt opladet inden konkurrencen.

Cykelsko

Monter cykelskoene på cyklen med elastikker, så de sidder klar til at hoppe i efter svømningen og gøre skiftet i T1 hurtigere.

Hjelm

Brug din hurtigste, godkendte hjelm, og sørg for, at den sidder korrekt. Placer den enten i T1-posen eller fastgør den på cyklen, så den er let at tage på i skiftezonen.

Solbriller

Hvis din hjelm ikke har et visir, beskytter solbrillerne dine øjne mod sol, vind og insekter under cyklingen.

Drikkedunke

Fyld drikkedunkene med den energi og elektrolytter, du har brug for under cyklingen

Ekstra slange, dækjern, multitool og CO2-patron

Til punkteringer, så du kan komme hurtigt videre. Husk at vælge de slanger, hvor længden på din ventil passer med dine racehjul.

Evt. strømper

Hvis du foretrækker at cykle med strømper på. Vælg de hurtigtørrende.

Forbered dig til Ironman ved at bruge din Ironman tjekliste, som hjælper dig med at huske alt fra løbesko til energigel, så du er klar til race day.

Tjekliste løb

Løbesko

Tag dine hurtigste løbesko med. Sørg for, at de er godt indløbne og komfortable inden konkurrencen, så du undgår vabler og ubehag under løbet.

GPS ur

Indstil skærmen på forhånd med de datafelter, du har brug for under konkurrencen, som fx puls, pace og distance. Husk at få det opladet inden konkurrencen.

Strømper

Medmindre du allerede har dem på under cykling. Vælg de hurtigtørrende.

Energiprodukter

Medbring den energi, du planlægger at indtage under løbet, fx vand og gels.

Nummerbælte

Sørg for, at startnummeret er synligt foran under løb.

Evt. solbriller, cap eller visir

For at beskytte dig mod solen.

Brug en Ironman tjekliste, så du kan få mest muligt ud af din præstation og være godt forberedt på race day.

Efter konkurrencen

Skiftetøj

Pak behageligt og tørt tøj til efter konkurrencen, som hjælper dig med at holde varmen.

Recovery drik med protein og kulhydrater

Hjælp din restitution ved indtage en kombination af væske, kulhydrater og protein kort tid efter konkurrencen. Dette hjælper kroppen med at genopbygge musklerne og fylde energidepoterne op.

Held og lykke!

Med denne triatlon tjekliste er du godt forberedt til din næste triatlon og kan fokusere på at yde dit bedste, fra start til målstregen!

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, søger sparring eller andet, tøv ikke med at kontakte mig.

En triatlet cykler hurtigt på landevejen med pladehjul for at opnå maksimal aerodynamik. Husk at tjekke din triatlon tjekliste for at sikre, at alt udstyr er i orden, så du kan præstere bedst muligt.

Få hjælp mod dit næste triatlon mål

Lad os skabe en stærkere version af dig.