Siden vi indledte samarbejdet i december, har Michael haft et mål: at kunne køre med i den sjove ende af Master A. I pinsen kom belønningen for måneders målrettet og dedikeret træning – en flot samlet 3. plads ved Pinsecuppen, som strækker sig over tre løbsdage.
Allerede tidligt i forløbet stod det klart, at Michael havde en stærk motor. Gennem to tests kunne vi se en powerprofil, som vi vurderede nærmest var skræddersyet til de krav, som danske licensløb stiller. Derfor handlede det ikke om at ændre profilen – men om at forstørre den. Vi har derfor arbejdet med træningspas, der trækker i alle ender af profilen, og det har givet resultater. Faktisk har vi været nødt til at justere Michaels træningszoner opad et par gange 📈 – takket være hans store indsats i træningen.
Selvom Michaels arbejdstider svinger fra uge til uge, har vi gennem god kommunikation fundet en rytme, hvor træningen fungerer i praksis. Det kræver struktur og overblik – og her leverer Michael på begge parametre 💪 Jeg sørger bare for at fylde hullerne ud med målrettet træning.
Jeg er ret godt tilfreds med både resultatet og min fremgang. Målet var at komme i form til at kunne sidde med i Master A, hvor det er sjovt – og det er jeg vist ved at være 😀
Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Michael, som kører for holdet Strada Cycling – hvor jeg også hjælper flere ryttere med deres træning. Giv dem gerne et like!