Jonas løb 31 minutter hurtigere – med minimal klassisk løbetræning

31 minutter hurtigere – med minimal klassisk løbetræning

author avatar Thomas Lykke Sørensen
author avatar Thomas Lykke Sørensen
Certificeret træner ⋅ Har over 14 års erfaring i udholdenhedssport ⋅ Hjælper atleter på alle niveauer inden for triatlon, cykling og løb med træningsprogrammer og online coaching.
,

Da Jonas og jeg begyndte samarbejdet i midten af marts, var han hårdt ramt af skinnebensbetændelse. Det havde reduceret hans løbetræning til et minimum. Og med IRONMAN Copenhagen i kalenderen, var vi nødt til at tænke anderledes.

Crosstraineren blev hurtigt en central del af hans træning. Flere af de pas, der normalt ville have været løb, blev i stedet gennemført på crosstraineren – med høj intensitet for at vedligeholde og styrke den aerobe kapacitet. Det blev suppleret med korte, rolige løbeture udendørs. På den måde kunne vi skåne benene og samtidig holde den aerobe motor i gang.

Jeg ser crosstraineren som et stærkt alternativ til løb – især når man ikke har adgang til fx et anti-gravity-løbebånd. Selvom den ikke fuldt ud kan erstatte løbetræning, minder bevægelsen i nogen grad om løb – bare uden de hårde stød, der kan forværre en skade.

Samtidig øgede vi mængden af cykeltræning. Den ekstra cykling har styrket hans aerobe udholdenhed og bidraget til at fastholde en stor del af løbeformen – til trods for det reducerede antal kilometer i løbeskoene.

Og hans indsats har allerede givet afkast! Til årets første triatlonstævne forbedrede Jonas sin samlede tid med hele 31 minutter sammenlignet med samme stævne sidste år!

Løbet i dag gik virkelig godt – jeg slog min gamle tid med hele 31 minutter! Min tidligere tid var 1:56, og i dag gennemførte jeg på 1:25. Så jeg er rigtig tilfreds.

Jonas, triatlet

Jonas og hans søster har en fælles drøm om at gennemføre en fuld Ironman – og de dokumenterer rejsen her:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Natasia & Jonas IRONMAN2025 (@natasia_jonas_ironman_2025)