Til dig, der vil have en laktattest til cykling

Laktattest til cykling – find din watt ved LT1 og LT2

En laktattest til cykling viser, hvor mange watt du træder ved dine to tærskler, målt på din egen cykel. Så ved du præcis, hvor hårdt hvert pas skal køres – og om din FTP rammer rigtigt. En laktattest giver zoner, der passer til din landevejscykling eller gravel.

Jeg kommer ud til dig og din hometrainer, og du får en profilanalyse med dine wattzoner ud fra LT1 og LT2.

Håndskrevet skema fra en laktattest til cykling med watt, puls og laktatværdier

Laktattest til cykling

Kend din watt ved LT1 og LT2, og kør hvert pas med den rigtige belastning.

  • Måling af laktat, puls og watt ved hvert trin på din egen cykel.
  • Profilanalyse med dine wattzoner ud fra LT1 og LT2 og vejledning til din cykeltræning.

Pris:

1.250 kr.*

* Der tillægges et udkørselsgebyr.

Mange ryttere kører deres lange ture for hårdt uden at vide det. Med din watt ved LT1 og LT2 får du et klart loft for de rolige ture og et præcist mål for tærskelintervallerne.

Sådan foregår din laktattest til cykling

1. Jeg kommer ud til dig

Når du har booket, aftaler vi tid og sted. Du tester på din egen cykel, typisk på hometraineren, så tallene passer direkte til din træning.

2. Du træder trinvist hårdere

Du cykler 6–10 trin på ca. 6 minutter.

Du starter roligt efter opvarmning.

Watten skrues op for hvert trin, og jeg tager en lille blodprøve fra øreflippen eller fingerspidsen.

Ved hvert trin noterer jeg laktat, puls og watt.

Jeg stopper testen, når din watt ved LT2 er fundet.

Det er ikke en maksimal test.

3. Du får dine wattzoner

Bagefter får du din profilanalyse.

Den indeholder dine wattzoner og pulszoner ud fra LT1 og LT2 og vejledning i, hvordan du træner efter dem.

Du kan altid booke en opfølgningstest og se, hvor mange watt du har vundet.

Hele testen tager 60–90 minutter inklusive opvarmning – på din egen cykel og med din egen wattmåler.

Ofte stillede spørgsmål om laktattest til cykling

Se svarene her.

Hvad er forskellen på en laktattest og en FTP-test?

En FTP-test giver ét tal fra en hård tidskørsel. En laktattest til cykling måler laktat ved flere trin.

Med en laktattest til cykling får du både din watt ved LT1 og din watt ved LT2 – ikke kun ét tal.

Så kan du se, om din FTP passer til dine tærskler, og omsætte tallene til dine wattzoner.

Skal jeg have en wattmåler?

En wattmåler eller en smart hometrainer er bedst, fordi dine zoner så kommer i watt. Læs mere om din wattmåler.

Uden watt kan zonerne gives som puls, og så træner du efter dine pulszoner til cykling.

Test på det udstyr, du træner med til daglig, så tallene passer direkte til dine pas.

Hvor lang tid tager en laktattest til cykling?

En laktattest til cykling tager 60–90 minutter inklusive opvarmning. Du cykler 6–10 trin på ca. 6 minutter, hvor watten øges for hvert trin. For hvert trin måler jeg laktaten i en lille blodprøve fra øreflippen eller fingerspidsen. Det er ikke en maksimal test, for jeg stopper, når din watt ved LT2 er fundet.

Kan gravelryttere også bruge testen?

Ja. Din watt ved LT1 og LT2 gælder, uanset om du kører grus eller asfalt.

Gravelløb er ofte lange, så den rolige zone er særligt vigtig.

Brug din watt ved LT1 som loft på de lange ture i terræn. Din watt ved LT2 bruger du til de hårde stigninger og tempostykker.

Hvordan forbereder jeg mig til laktattesten på cyklen?

Kom udhvilet til testen, og drop hårde pas på cyklen de sidste 24–48 timer. Spis et let måltid 2–3 timer før, og sørg for at være godt hydreret.

Hav din egen cykel, wattmåler og pulsmåler klar. Så kan du stole på tallene og bruge dem direkte på cyklen.

Hvor tit skal jeg teste min watt ved LT1 og LT2?

Hver 8.–12. uge er et godt interval for en ny laktattest på cyklen, fordi dine wattzoner flytter sig, når træningen virker. Læg gerne én test tidligt på sæsonen og én i opbygningen mod dit A-løb, så vi kan justere zonerne og se, om træningen har haft den ønskede effekt.

Cykelrytter pumper dækkene før en laktattest til cykling

Har du spørgsmål til en laktattest?