Glykogen er kroppens lager af kulhydrat. Det sidder i musklerne og leveren og er dit primære brændstof, når du træner hårdt, og et vigtigt brændstof på lange pas. Jeg anbefaler, at du fylder lageret op efter træning og spiser undervejs på lange pas, så du ikke løber tør.
Glykogen (engelsk: glycogen)
Glykogen er et meget stort, forgrenet molekyle, der er bygget af glukoseenheder. Det fungerer som energidepot i kroppen, især i leveren og skeletmuskulaturen (lex.dk).
Hvad er glykogen?
Det er den form, kroppen gemmer kulhydrat i. Når du spiser kulhydrat, bliver det nedbrudt til glukose, og en del af den glukose bliver bygget sammen til glykogen. Ifølge lex.dk stimulerer hormonet insulin opbygningen af lageret, fx efter et kulhydratrigt måltid.
Når du træner, bliver glykogenet brudt ned igen og brugt til at lave energi. Musklerne kan bruge det til at danne ATP, som er den energi, musklen arbejder på. Derfor betyder størrelsen af lageret meget for, hvor længe og hvor hårdt du kan træne.
Hvor sidder glykogen? Muskler og lever
Kroppen har to lagre, og de har hver sin opgave:
- Leveren: Ifølge lex.dk bliver leverens glykogen nedbrudt til glukose mellem måltiderne. Glukosen går ud i blodet og holder dit blodsukker stabilt, så hjernen og resten af kroppen får energi.
- Musklerne: Muskelglykogen er et energidepot alene for musklerne og kan ikke sendes ud i blodet som glukose (lex.dk). Det bliver brugt direkte som brændstof, når musklen arbejder.
Det betyder i praksis, at dine benmuskler ikke kan låne fra lageret i armene. Når glykogenet i de muskler, du træner, er ved at være brugt, mærker du det i netop de muskler.
Glykogen og glukagon: hvad er forskellen?
Navnene ligner hinanden, men glykogen og glukagon er to forskellige ting. Glykogen er selve lageret af kulhydrat. Glukagon er et hormon, der sætter gang i nedbrydningen af lageret.
Ifølge lex.dk virker insulin og glukagon modsat hinanden. Insulin stimulerer opbygningen af glykogen, mens glukagon og adrenalin fremmer nedbrydningen af lageret i leveren. Adrenalin fremmer også nedbrydningen i musklerne. Når du træner, hjælper hormonerne altså med at frigøre det kulhydrat, du har brug for.
Hvornår bruger du meget glykogen? Intensitet og varighed
Hvor hurtigt musklerne tømmer lageret, afhænger blandt andet af intensiteten, varigheden, din træningstilstand og hvad du har spist (Hearris m.fl. 2018). Jo hårdere du træner, desto hurtigere går det. Jo længere pas, desto mere af lageret bliver brugt i alt.
| Zone | Navn | Brug af glykogen |
|---|---|---|
| Zone 1 | Aktiv restitution | lav |
| Zone 2 | Udholdenhed | lav til moderat |
| Zone 3 | Tempo | moderat |
| Zone 4 | Tærskel | høj |
| Zone 5 | VO2max | meget høj |
Tabellen er en forenkling og viser zone 1–5 af de 7 zoner i min zonemodel. Den viser retningen: Forbruget stiger med intensiteten. Derfor tømmer du lageret langsommere i de rolige zoner, mens hårde intervaller trækker hurtigt på det. Læs mere om zone 2 træning og om, hvorfor aerob træning bør fylde meget i ugen.
Når glykogenlagrene løber tør
Når glykogenlagrene i musklerne er tømt efter langvarig træning, er det en af hovedårsagerne til træthed (Alghannam m.fl. 2018). Tempoet falder, og det føles pludselig tungt at holde farten. Maratonløbere kalder det at ramme muren.
Lange pas og konkurrencer stiller derfor krav til, hvad du spiser undervejs. Det ser jeg hos atleter, der træner til halv eller hel Ironman:
Og det interessante er, at de ofte føler sig rigtig godt tilpas de første par timer. Derfor får de måske ikke spist og drukket tilstrækkeligt, fordi de endnu ikke mærker konsekvenserne. Men regningen kommer senere, typisk på den sidste del af cyklingen eller under løbet, hvor energiniveauet pludselig falder markant.
Thomas Lykke Sørensen, Udholdenhedstræner i Coach Lykke Endurance
Jeg anbefaler, at du spiser kulhydrat fra starten af lange pas, før du mærker behovet. Se hvordan i guiden til energi gel. Træner du til en lang triatlon, har jeg samlet planen for kulhydrat, væske og salt i Ironman ernæring.
Sådan fylder du glykogenlagrene op efter træning
Når du træner dag efter dag, afhænger din præstation i høj grad af, at glykogenlagrene bliver fyldt op igen. Det kræver nok kulhydrat og tilstrækkelig tid (Murray og Rosenbloom 2018). Har du kun få timer mellem to hårde pas, er kulhydrat det, der primært bestemmer, hvor hurtigt glykogenet bliver genopbygget.
Ved kort restitution på 3–6 timer kan mindst 1,2 g kulhydrat pr. kg kropsvægt i timen give den maksimale genopfyldning (Alghannam m.fl. 2018). Tallet gælder kun, når du træner igen samme dag. Har du et døgn mellem pas, har du mere tid, og så er det den samlede mængde kulhydrat over døgnet, der især styrer genopfyldningen (Murray og Rosenbloom 2018).
Sådan fylder du glykogenlagrene op
1. Kulhydrat efter hårde pas
Spis kulhydrat kort efter hårde eller lange pas, især hvis du træner igen inden for få timer.
2. Den samlede mængde
Har du et døgn eller mere til næste pas, betyder den samlede mængde kulhydrat mere end, hvor ofte du spiser.
3. Søvn og tid
Giv kroppen tid. Genopfyldning kræver både kulhydrat og tid, og søvn er en del af restitutionen.
Protein kan hjælpe genopfyldningen, når du ikke får nok kulhydrat, men der er ikke enighed blandt forskerne (Alghannam m.fl. 2018). Læs mere om protein til udholdenhedsatleter og om søvn og restitution. Hvad du spiser før træning, beskriver jeg i guiden om at spise inden løb.
Glykogen og træningstilpasning
Glykogen er mere end et brændstoflager. Ifølge Hearris m.fl. 2018 er lageret også med til at regulere de signaler i musklen, der styrer tilpasningen til udholdenhedstræning. Derfor er det blevet populært at træne med lave kulhydratlagre med vilje.
Den samme gennemgang beskriver, at eliteatleter typisk bliver rådet til at sikre høj adgang til kulhydrat før, under og efter hårde pas og konkurrencer. Jeg anbefaler, at du møder op til de hårde pas med fyldte lagre, så du kan gennemføre dem med den kvalitet, de er planlagt til.
Ofte stillede spørgsmål om glykogen
Er glykogen fedt?
Nej. Det er kulhydrat og ikke fedt. Ifølge lex.dk er det et stort, forgrenet molekyle, der er bygget af glukoseenheder og fungerer som energidepot i leveren og musklerne. Fedt er et andet energilager i kroppen. Jeg anbefaler, at du tænker på glykogen som dit lager af kulhydrat til træningen.
Hvad er forskellen på glykogen og glukose?
Glukose er det enkelte sukkermolekyle, og glykogen er mange glukoseenheder bundet sammen til et lager. Ifølge lex.dk bliver leverens lager nedbrudt til glukose mellem måltiderne, så blodsukkeret holdes stabilt. Når du træner, bruger musklerne deres eget lager. Jeg anbefaler at se glykogen som lageret og glukose som byggestenen.
Hvor lang tid tager det at fylde glykogenlagrene op?
Jeg kan ikke give dig et fast tal, fordi det afhænger af, hvor tomme lagrene er, og hvor meget du spiser. Murray og Rosenbloom skriver, at det kræver nok kulhydrat og tilstrækkelig tid. Ved kort restitution på 3–6 timer kan mindst 1,2 g kulhydrat pr. kg i timen give maksimal genopfyldning (Alghannam m.fl. 2018).
Hvad sker der, når glykogenlagrene er tomme?
Du bliver træt, og tempoet falder. Ifølge Alghannam m.fl. 2018 er tømte glykogenlagre i musklerne en af hovedårsagerne til træthed under langvarig træning. Det kan føles, som om energien pludselig forsvinder. Jeg anbefaler, at du spiser kulhydrat undervejs på lange pas, så du udskyder det tidspunkt.
Hvad bruger kroppen som brændstof, når glykogenet er ved at være brugt?
Kroppen bruger altid en blanding af kulhydrat og fedt. Hearris m.fl. 2018 beskriver, at blandingen afhænger af blandt andet intensitet og hvad du har spist. Millet og Vleck 2000 nævner et skift mod mere fedtforbrænding og tømte glykogenlagre efter lang cykling som mulige forklaringer på, at løbet bagefter føles tungt. Jeg anbefaler ikke at se det skift som et mål.
Hjælper protein på glykogenlagrene?
Det kan hjælpe, når du får for lidt kulhydrat. Alghannam m.fl. 2018 skriver, at protein kan være en fordel, når kulhydrat er under ca. 0,8 g pr. kg i timen, men at der ikke er enighed blandt forskerne. Jeg anbefaler, at du prioriterer kulhydrat først og ser protein som en del af den samlede restitution.
Bruger jeg glykogen ved rolig træning?
Ja, men mindre. Ifølge Hearris m.fl. 2018 afhænger forbruget blandt andet af intensiteten og varigheden. Ved rolig træning går det langsommere, men på meget lange pas kan lagrene alligevel blive tømt. Jeg anbefaler, at du også tænker på energien, når et roligt pas varer flere timer.

Få en træningsplan med energi og restitution tænkt ind
Med en personlig træningsplan placerer jeg de hårde og lange pas, så du har tid til at fylde lagrene op imellem dem. Vælg den sport, du træner til.
Kilder
- Krukow N. Glykogen. Lex – Den Store Danske (senest ændret 3/10 2024)
- Hearris MA m.fl. (2018). Regulation of Muscle Glycogen Metabolism during Exercise: Implications for Endurance Performance and Training Adaptations. Nutrients 10(3):298
- Alghannam AF m.fl. (2018). Restoration of Muscle Glycogen and Functional Capacity: Role of Post-Exercise Carbohydrate and Protein Co-Ingestion. Nutrients 10(2):253
- Murray B, Rosenbloom C (2018). Fundamentals of glycogen metabolism for coaches and athletes. Nutr Rev 76(4):243–259
- Millet GP, Vleck VE (2000). Physiological and biomechanical adaptations to the cycle to run transition in Olympic triathlon: review and practical recommendations for training. Br J Sports Med 34(5):384–90
- Hvad er glykogen?
- Hvor sidder glykogen? Muskler og lever
- Glykogen og glukagon: hvad er forskellen?
- Hvornår bruger du meget glykogen? Intensitet og varighed
- Når glykogenlagrene løber tør
- Sådan fylder du glykogenlagrene op efter træning
- Glykogen og træningstilpasning
- Ofte stillede spørgsmål om glykogen
