Stærk 2. plads til Jesper i Master A Herre ved ED-ELITE Kriterium

Stærk 2. plads til Jesper i Master A Herre ved ED-ELITE Kriterium

author avatar Thomas Lykke Sørensen
author avatar Thomas Lykke Sørensen
Certificeret træner ⋅ Har over 14 års erfaring i udholdenhedssport ⋅ Hjælper atleter på alle niveauer inden for triatlon, cykling og løb med træningsprogrammer og online coaching.
,

Resultatet er ikke tilfældigt – det er et produkt af Jespers store dedikation og vores strukturerede, målrettede træningsforløb.

Samarbejdet mellem Jesper og jeg begyndte i starten af december, hvor vi lavede en omfattende power profil-analyse. Analysen kortlagde Jespers fysiologiske styrker og belyste specifikke udviklingsområder i forhold til de krav, som de danske licensløb stiller.

Frem for at følge en traditionel baseperiode eller deltage i Zwift-løb i vintermånederne, valgte vi at fokusere træningen på netop de krav, analysen havde identificeret. Formålet var at øge Jespers anaerobe og neuromuskulære kapacitet, samtidig med at hans eksisterende høje niveau blev vedligeholdt.

Efter 10 ugers målrettet og dedikeret træning gennemførte vi en opfølgende test. Resultaterne viste en tydelig fremgang på tværs af hele profilen – især en forbedring på over 15 % i både anaerob kapacitet og neuromuskulær effekt. Disse to fysiologiske parametre er afgørende i kriterium-løb, hvor gentagne eksplosive accelerationer er en nøglefaktor for præstation – hvilket blev tydeligt demonstreret sidste weekend.

Jesper er en yderst dedikeret atlet, der konsekvent gennemfører hver eneste træningspas præcist som foreskrevet. Hans evne til at presse sig selv og arbejde målrettet med selv de mindste detaljer er imponerende og inspirerende som coach.

Den flotte 2. plads er fuldt ud Jespers egen fortjeneste – jeg er blot privilegeret over at få lov at bidrage fra sidelinjen.

Jesper repræsenterer Strada, hvor jeg også har fornøjelsen af at coache flere ambitiøse ryttere. Giv holdet et like og følg med i deres udvikling.

Tak for tilliden og samarbejdet, Jesper 💪

Ved at forbedre din anaerobe kapacitet og neuromuskulære effekt kan du udvikle det afgørende ekstra gear, når intensiteten topper.

Bliv eksplosiv – og gør forskellen i finalen

Jeg hjælper dig med et målrettet træningsforløb baseret på powerprofil-analyse, strukturerede intervaller og løbsspecifik træning, så du kan præstere dér, hvor det virkelig gælder.