IRONMAN U Certified Coach – Opnå dit mål med en personlig Ironman træner
Din Ironman starter med en plan, der passer til dig. Som din Ironman træner omsætter jeg dine mål og ambitioner til et personligt program med plads til hverdagen. Som din Ironman coach giver jeg dig konkret feedback, løbende justeringer og personlig sparring, så du ved, hvad du skal fokusere på – lige fra den første træningsuge og helt frem til målstregen ved dit Ironman-stævne.

Din Ironman træner – fra første træningspas til målstregen
Din personlige Ironman træner
Som din Ironman træner tilrettelægger jeg ugerne efter din erfaring og dine forpligtelser, så vejen til målstregen bliver realistisk.
Træning omkring dit liv
Jeg lægger træningen efter din hverdag og tilpasser zonerne, når du udvikler dig, og bliver ugen presset, lægger jeg den om.
Din Ironman træner analyserer
Alle dine pas analyserer jeg, og ser jeg noget, du kan rette, får du feedback.
Tæt kontakt
Skriver du til mig om din Ironman, så svarer jeg hurtigt – oftest inden for et par timer, men altid inden for 24 timer. Vi tager også et telefon- eller videokald sammen hver måned.
Tre discipliner plus styrke
Svømning, cykling og løb kommer sammen med styrke- og coretræning, og din krop bliver robust nok til de mange timer.
Svømmeanalyse på video
Filmer du din svømning, ser jeg på teknikken og viser dig, hvordan du forbedrer den, så du sparer kræfter på 3,8 km.
Klar til racedagen
Du får en race plan og en nutrition plan fra mig til dine race, så du kan svømme, cykle og løbe hele vejen op til dit potentiale – også på den lange distance.
Fællesskab og camp
Ud over den daglige træning kan du være med til events og træningsweekender og rejse med på træningscamp hos Club La Santa.
Rabat hos mine partnere
Du får rabat hos Transition Zone, som er Danmarks største leverandør af triatlonudstyr, og hos Noutron, som jeg vurderer er en af de bedste danske leverandører af energiprodukter.
Pris pr. måned
1.450 kr.
Intet opstartsgebyr og ingen binding
Det siger atleterne om mig som Ironman træner
Thomas er ekstremt engageret. Du kan altid fange ham, og du får svar, der både kommer hurtigt og rent faktisk kan bruges i praksis.
Jeg har ikke følt mig som en af mange i et system. Planen har hele tiden fulgt mig, min hverdag og mine fremskridt, og Thomas har været med i medgang, skader, tvivl og på dagen, hvor det hele skulle lykkes.
Inden for ét år gik jeg fra næsten ikke at kunne løbe 5 km til at gennemføre en Ironman på under 10 timer. Uden Thomas var det ikke lykkedes – han har spillet en afgørende rolle.
Thomas fik mig igennem Ironman København, og jeg kan anbefale ham til alle. Han har et særligt talent for at skræddersy et program, så fuldtidsarbejdet og træningen mod drømmen kan gå hånd i hånd. Jeg har ikke givet afkald på noget i mit liv i løbet af træningsåret, netop fordi træningen var lagt, så den passede med mit 8-16 arbejde.
Jeg ville vælge ham igen hver dag, hvis jeg skulle lave en ny Ironman. Leder du efter en coach, der virkelig tager dine drømme alvorligt, er dit største heppekor og kan give konstruktive råd, så er der ikke nogen bedre.
Sporten var ny for mig, selv om jeg var en relativt god løber. Jeg sigtede efter under 12 timer ud fra min tidshorisont, men min udvikling med Thomas fik målet justeret ned flere gange, og jeg gennemførte på 9:20 – noget jeg aldrig havde turdet håbe på.
Det er ikke en garanti for alle. Men tager man hvert træningspas seriøst og ofrer sig, er jeg slet ikke i tvivl om, at Thomas kan løfte ens niveau.
Det seneste år har jeg trænet med Thomas, og han har ført mig sikkert gennem både Ironman 70.3 Elsinore og Ironman Copenhagen.
Planerne er strukturerede og bliver lagt, så de passer til ens niveau og til livet ved siden af. Thomas holder øje med udviklingen og retter træningen til, når der er brug for det.
Det har givet mig et stort løft i løbet af året, og jeg har kunnet holde en stabil træning uden at blive skadet.
På et tidspunkt blev jeg skadet, og det tog Thomas meget seriøst. Træningen blev tilpasset, så jeg både kunne udvikle mig og komme til start uden en skade, der satte grænser for mig.
Gennem hele samarbejdet har han haft blik for mig og mine behov, og han har altid været hjælpsom og klar med svar på mine spørgsmål.
Jeg endte med at gennemføre min første IRONMAN på under 12 timer – og med et smil. Jeg vil altid anbefale Thomas som træner!
Målet var at gennemføre en Ironman, og med Thomas’ hjælp nåede jeg det på et halvt år. Han er punktlig, fleksibel og god til at få træningen til at passe ind i en travl hverdag.
Thomas’ struktur, energi og engagement gør virkelig en forskel – han er lidt ekstra, præcis som en Ironman. Jeg kan varmt anbefale ham til alle, der vil have deres træning op på næste niveau.
Thomas er en ægte talnørd, der ved, hvad data skal bruges til. Han har også tydeligvis styr på, hvordan man får atleter til at rykke sig.
Jeg havde mine forbehold ved at have en coach, jeg ikke så ansigt til ansigt. De forsvandt hurtigt. Thomas ser, hvor man har sit største potentiale, og sætter træningen sammen, så man faktisk når det. Netop dér er han rigtig dygtig.
Hvert pas bliver gennemgået, så han kan se, hvad der virker, og hvad der skal ændres. Det gør træningen helt personlig, og feedbacken undervejs er effektiv og motiverende.
Jeg er især imponeret af hans erfaring og af, hvordan han bruger data og statistik i træningen. Gennem vores Teams-møder har han fået et grundigt kendskab til mig – mine stærke og svage sider, mine træningsdata og min reaktion på belastning, både i hovedet og i kroppen.
Racedagen viste det tydeligt: Thomas havde forudsagt min sluttid, og jeg endte 1,5min på den rigtige side af hans estimat. For mig er det et klart tegn på, hvor dygtig en coach han er, og hvor godt han kender sine atleter.
Op til Ironman Copenhagen havde jeg Thomas som træner, og det er jeg rigtig glad for. Han er venlig, har en professionel tilgang og er god at vende ting med. Træningen var struktureret, så den passede ind i min studiehverdag.
Han var fleksibel, når planerne skiftede, og var altid hurtig til at svare eller rette træningen til. Jeg kan klart mærke, hvor langt jeg er nået i forløbet.
Thomas er et oplagt valg for alle, der vil have en dygtig, professionel og engageret træner.
Thomas Lykke får min varmeste anbefaling som coach. Da jeg gik i gang med triathlon, var ambitionerne store, men jeg var langt fra det niveau, jeg til sidst nåede. Hele mit træningsprogram har ligget hos Thomas, og han har tilpasset det uge efter uge året igennem ud fra min udvikling, mine data og min hverdag.
Det har aldrig kun handlet om at få så meget træning ind som muligt. Han har lagt vægt på, at privatliv, arbejde og triathlon hang sammen, og det har gjort en stor forskel for mig, fordi træningen skulle fungere i et rigtigt liv – ikke omvendt.
Thomas har en kæmpe viden om både træning og triatlon, og man oplever, at alt fra pasene til hans råd er nøje gennemtænkt. Jeg har altid følt mig godt hjulpet på vej, og det har givet mig ro og tillid til, at jeg var på det rigtige spor.
Et år med ham som træner har gjort en stor forskel, og derfor kan jeg kun give Thomas mine største anbefalinger!
Kommer der noget uventet, har Thomas fuld forståelse og tilpasser dine træningspas. Han prøver altid at være til rådighed, og det har jeg været rigtig glad for: hurtige svar, maksimalt 24 timer.
Han har også styr på alt fra sport og grej til de mere nørdede ting i udholdenhedssport.
I snart 2 år har jeg trænet hos Thomas, og jeg kan varmt anbefale det.
Giv ham en chance – han er sgu dygtig!
Træningslejre og fælles træning
Styrk din teknik, øv konkurrencesituationen og del oplevelser med andre atleter.
Træningslejr på Club La Santa med din Ironman træner
Fordyb dig i svømning, cykling og løb med fokus på din udvikling og fællesskabet. Tag ny erfaring med hjem til din daglige træning.
Campen holdes i et samarbejde mellem K Trolle Coaching og Triatlon Danmark.
Træningsweekender med din Ironman træner
Test din form og løbsplan med lange træningspas, skift og disponering. Find ud af, hvad der fungerer for dig inden løbsdagen.

Sådan gør jeg en forskel som Ironman træner
Læs, hvordan personlig coaching har hjulpet mine atleter med at nå deres mål på halve og hele Ironman-distancer.
Sådan foregår dit forløb med mig som din Ironman træner
1. Opstartssamtale med din Ironman træner
Dit forløb starter med en samtale, hvor vi vender din hverdag og dine ambitioner. Vi taler også om din træningserfaring, dine styrker, dine udfordringer og det Ironman-mål, du drømmer om at nå.
Sammen finder vi ud af, hvordan træningen bedst kan passe ind i dit liv, så du får en plan, der både er ambitiøs og realistisk.
Du skal ikke ændre hele din hverdag for at træne mod en Ironman – træningen skal bygges op omkring dig.
2. Personligt program
Du får et personligt Ironman-program i TriDot eller TrainingPeaks, som er bygget specifikt til dit niveau, dine mål og den tid, du har til rådighed. Jeg bygger din form gradvist op og finder den rette balance mellem svømning, cykling, løb og restitution.
Du ved altid, hvad du skal træne, hvorfor du skal gøre det, og hvad du skal fokusere på.
Planen udvikler sig sammen med dig, så du hele tiden træner målrettet frem mod at stå stærkere, hurtigere og mere sikker på startlinjen.
3. Online coaching og feedback
Som din Ironman træner følger jeg løbende din udvikling gennem dine træningsdata og dine tilbagemeldinger og hjælper dig med at få mest muligt ud af arbejdet, du lægger i træningen.
Du får konkret feedback, personlig sparring og løbende justeringer af planen, når kroppen, formen eller hverdagen ændrer sig. Har du en dårlig uge, bliver syg eller oplever, at træningen ikke spiller, finder jeg den bedste vej videre for dig.
Målet er, at du hele tiden ved, om du er på rette vej.
4. Klar til løbsdagen
Når racedagen nærmer sig, lægger vi en konkret plan for dit race, din ernæring og alt det praktiske, så du ved præcis, hvordan du skal gribe dagen an.
Når du står på startlinjen, vil du stå med følelse af, at arbejdet er gjort, at kroppen er klar, og at du ved, hvad der venter dig.

Fagligheden bag
Som Ironman træner har jeg løbende videreuddannet mig. Bladr gennem mine kurser og certifikater herunder.
Certifikat
Certifikat
Certifikat
Kursusdiplom
Certifikat
Certifikat
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår skal jeg starte med en Ironman træner før mit stævne?
En god tidshorisont til en fuld Ironman er 6–18 måneder før stævnet, afhængigt af dit udgangspunkt. Skal du gennemføre din første Ironman, giver en tidlig start bedre mulighed for at bygge udholdenheden gradvist. Vi vurderer sammen, hvad der er realistisk ud fra din form og tid.
Hvad koster en personlig Ironman træner?
Hos Coach Lykke Endurance koster en personlig Ironman træner 1.450 kr. om måneden, uden opstartsgebyr og uden binding. I prisen indgår et personligt program, analyse af dine træningspas, svar inden for 24 timer og en månedlig samtale over telefon eller video. Forløbet starter altid med en uforpligtende samtale.
Hvordan betaler jeg for en personlig Ironman træner?
Som din Ironman træner sender jeg dig en faktura hver måned, hvis du bruger TrainingPeaks, og den betaler du med MobilePay eller bankoverførsel. Bruger du TriDot, foregår betalingen med kreditkort via TriDot-platformen. Abonnementet kører måned for måned, og du betaler intet opstartsgebyr og binder dig ikke.
Hvilken erfaring har du som Ironman træner?
Jeg har selv gennemført 15 Ironman-distancer – blandt dem IRONMAN World Championship i Kona 2022 og Nice 2023 – og jeg har trænet atleter i fem år. Jeg er IRONMAN U Certified Coach og svømmetræner i Aarhus 1900 Triathlon. Derfor kender jeg både glæden ved målstregen og de svære timer undervejs.
Får jeg mit eget login, når jeg har en Ironman træner?
Ja, som din Ironman træner giver jeg dig dit eget login. Her ligger events, din styrketræning, træningszonerne og rabataftalerne, og du booker dine check-ins med mig. Zonerne er estimeret ud fra dine seneste tests, og styrkeprogrammerne er triatlonspecifikke, så du kan logge dine vægte. Events holder jeg sammen med K Trolle Coaching.
Hjælper en Ironman træner også med pacing og ernæring på racedagen?
Ja, pacing og energiindtag er en fast del af forberedelsen, fordi de afgør meget på en lang dag. Du træner dit indtag på de lange pas, og sammen lægger vi en plan for, hvor hårdt du skal køre og løbe. På cyklen ligger en fuld Ironman typisk på grænsen mellem zone 2 og 3.
Hvordan får jeg kontakt med min Ironman træner undervejs?
Du kan altid skrive til din Ironman træner undervejs og få svar på dine spørgsmål inden for 24 timer. Én gang om måneden holder vi en samtale over telefon eller video, hvor vi følger op på din udvikling. Når hverdagen ændrer sig, tilpasser jeg træningen. Vil du se, hvor Ironman passer ind blandt de andre distancer, så læs min gratis guide til triatlon.
Hvilken platform bruger du som Ironman træner?
Jeg lægger din plan i TrainingPeaks eller TriDot, og det er dig, der bestemmer hvilken. Begynder du på TriDot, får du 14 dages gratis prøveperiode. Bruger du TrainingPeaks, giver jeg dig gratis TrainingPeaks Premium og TrainingPeaks Virtual, der er en online cykelplatform. Som din Ironman træner følger jeg dine data, uanset hvad du vælger.

Tag næste skridt mod din Ironman
Nå dine mål med et personligt Ironman program og online coaching fra din Ironman træner.
- Din Ironman træner – fra første træningspas til målstregen
- Det siger atleterne om mig som Ironman træner
- Mød din Ironman coach
- Træningslejre og fælles træning
- Sådan gør jeg en forskel som Ironman træner
- Sådan foregår dit forløb med mig som din Ironman træner
- Fagligheden bag
- Ofte stillede spørgsmål
- Tag næste skridt mod din Ironman










