Løbekadence: løber med korte, hurtige skridt på en våd asfaltvej

Løbekadence: hvad er en god kadence, og skal du ramme 180?

Thomas Lykke Sørensen Thomas Lykke Sørensen
Thomas Lykke Sørensen Thomas Lykke Sørensen
Løbetræner · 15 års erfaring i udholdenhedssport · 15 Ironman-distancer gennemført · Hjælper atleter på alle niveauer inden for triatlon, cykling og løb med træningsprogrammer og online coaching.

Løbekadence er antallet af skridt, du tager i minuttet. Der findes ikke én rigtig kadence. Ved et VM på 100 km lå eliteløbernes gennemsnit på 182 skridt i minuttet, men spændet var 155–203. Øger du kadencen med 5–10 %, optager knæet mindre energi i landingen. Kadence er én brik i min guide til løbetræning.

Mange løbere har hørt, at de skal ramme 180 skridt i minuttet. Det tal er blevet en slags regel. Men det er ikke så enkelt.

Her får du det, forskningen siger om løbekadence, hvornår det giver mening at ændre den, og hvordan du gør det uden at ødelægge dit løb.

Hvad er løbekadence?

Løbekadence er din skridtfrekvens: hvor mange skridt du tager i minuttet. Du tæller begge ben.

Kadencen og skridtlængden bestemmer tilsammen din fart. Løber du hurtigere, øger du typisk begge dele. Derfor giver det kun mening at sammenligne din kadence ved samme tempo – det lærer du at holde i min guide til pacing strategi.

Er 180 skridt i minuttet den rigtige løbekadence?

Nej, 180 skridt i minuttet er ikke et mål for alle. Den rigtige løbekadence afhænger blandt andet af din fart og din højde.

Burns og kolleger målte skridtfrekvensen hos 20 løbere ved VM på 100 km landevej med sensorer i almindelige løbeure. Gennemsnittet var 182 skridt i minuttet, men spændet gik fra cirka 155 til 203 (Burns m.fl. 2019).

Kadencen steg med farten, og højere løbere havde lavere kadence. Den hang ikke sammen med køn, vægt, alder eller erfaring. Uafhængigt af farten ændrede kadencen sig ikke i løbet af løbet.

Hvad sker der, når du tager kortere og hurtigere skridt?

Når du tager flere og kortere skridt, falder belastningen på knæ og hofte.

Heiderscheit og kolleger testede 45 sunde motionsløbere på løbebånd ved samme fart. De løb med deres normale kadence og med 5 % og 10 % højere og lavere kadence (Heiderscheit m.fl. 2011).

Ændring i kadenceHvad skete der?
+5 %Knæet optog mindre energi i landingen
+10 %Knæ og hofte optog mindre energi; mindre hofteadduktion og lavere momenter i hoften
−10 %Alle led optog væsentligt mere energi

Med højere skridtfrekvens faldt skridtlængden, tyngdepunktets op- og nedbevægelse, bremsekraften og den maksimale knæbøjning. Studiet målte belastning og ikke skader.

En systematisk gennemgang af ti studier fandt det samme mønster: Højere skridtfrekvens gav blandt andet mindre lodret bevægelse og lavere stødkræfter (Schubert m.fl. 2014). De fleste studier var små og havde mest mænd med.

Bliver du mere økonomisk med højere skridtfrekvens?

En for lav skridtfrekvens kan koste ekstra energi. I ét nyt studie var det kun den lavere kadence, der ændrede iltoptagelsen målbart.

Kim og kolleger testede 18 motionsløbere på løbebånd med normal kadence og ±5 % og ±10 % (Kim m.fl. 2025). Iltoptagelsen steg ved 5 % og 10 % lavere kadence. Fodisættet ændrede sig også, når kadencen blev ændret. Studiet er lille og lavet på løbebånd.

Vil du blive mere økonomisk, er kadence kun én brik. Læs også min guide til styrketræning for løbere.

Sådan øger du din løbekadence trin for trin

Øg din løbekadence i små trin på cirka 5 %. Det er den mindste ændring, studierne testede, og den er nem at mærke uden at blive kunstig.

  • Mål din kadence: Se den i dit løbeur ved dit normale, rolige tempo.
  • Læg 5 % til: Løber du 160 skridt i minuttet, er målet cirka 168.
  • Brug en metronom: Løb 1–3 minutter ad gangen i den nye takt på rolige ture.
  • Byg op: Gør dragene længere over nogle uger, indtil takten føles naturlig.
  • Tjek igen: Mål din kadence ved samme tempo efter 4–6 uger.
UgeEksempel på øvelse
13–4 drag på 1 minut i ny takt på to rolige ture
24–5 drag på 2 minutter i ny takt
32–3 blokke på 5 minutter i ny takt
4Halvdelen af den rolige tur i ny takt, og mål kadencen igen

Planen er et eksempel og ikke testet i studierne. Mærker du ømhed i læg eller akillessene, så hold igen, og gå en uge tilbage.

Hold tempoet roligt, mens du øver, så du træner takten og ikke farten. Brug dine løbezoner til at holde de rolige ture rolige.

Hvem bør ændre deres kadence – og hvem ikke?

Det giver mest mening at øge kadencen, hvis du har lange skridt, lander langt foran kroppen eller har en lav kadence ved roligt tempo.

Forskerne bag studiet med 45 løbere foreslår, at en lidt højere kadence kan være en fordel ved forebyggelse og behandling af almindelige løbeskader. Det er dog ikke testet direkte i studiet. Har du ondt, så få en fysioterapeut til at se på dit løb, før du ændrer teknikken.

Løber du allerede skadefri med en kadence, der passer til din fart og højde, er der ingen grund til at jagte et bestemt tal.

Typiske fejl, når du ændrer takten

Den mest almindelige fejl er at jagte 180 skridt i minuttet uanset fart og højde.

  • Du øger kadencen med 10–15 % på én gang.
  • Du sammenligner kadencen ved forskellige tempi.
  • Du øver ny takt i hårde intervaller i stedet for på rolige ture.
  • Du ændrer kadence og sko på samme tid. Læs om valg af løbesko, før du skifter.

Vil du have en plan, hvor teknik, tempo og mængde hænger sammen, kan du se mit løbeprogram.

Ofte stillede spørgsmål om løbekadence

Hvad er en god løbekadence for motionister?

En god løbekadence for motionister er den, der passer til din fart og højde, og som ikke giver lange, bremsende skridt. Der er ikke ét tal. Eliteløbere på 100 km lå mellem cirka 155 og 203 skridt i minuttet. Mål din egen kadence ved roligt tempo, og brug den som udgangspunkt.

Hvordan måler jeg min løbekadence?

Du måler din løbekadence lettest med et løbeur eller en fodsensor, som tæller dine skridt i minuttet automatisk. I et studie fra VM på 100 km brugte forskerne netop sensorer i almindelige løbeure. Du kan også tælle skridt på ét ben i 30 sekunder og gange med fire.

Skal jeg løbe med samme kadence i alle tempi?

Nej, din kadence skal ikke være den samme i alle tempi, fordi skridtfrekvensen naturligt stiger, når du løber hurtigere. Hos eliteløbere på 100 km steg kadencen med farten. Sammenlign derfor kun din kadence ved samme tempo. Ellers ser det ud, som om din teknik ændrer sig, selvom det bare er farten.

Kan flere skridt i minuttet mindske knæsmerter?

En højere kadence mindsker belastningen på knæet, men det er ikke bevist, at den alene fjerner knæsmerter. I et studie af 45 løbere optog knæet mindre energi ved 5 % og 10 % højere kadence. Har du ondt i knæet, så få en fysioterapeut til at vurdere dit løb først.

Hvor hurtigt kan jeg øge min skridtfrekvens?

Øg din skridtfrekvens med cirka 5 % ad gangen, og giv kroppen nogle uger til at vænne sig til den nye takt. Studierne testede ændringer på 5 % og 10 %. Start med korte drag på rolige ture. Føles løbet kunstigt eller anstrengt, så gå et trin tilbage, og byg op igen.

Hvad er forskellen på kadence i løb og på cyklen?

Løbekadence er antal skridt i minuttet med begge ben, mens kadence på cyklen er antal pedalomdrejninger i minuttet. Tallene kan derfor ikke sammenlignes direkte. På cyklen styrer du kadencen med gearet, mens løbekadencen følger din fart og højde, som målingerne fra VM på 100 km viste.

Ændrer kadencen, hvordan foden lander?

Kadencen kan ændre, hvordan foden lander, fordi kortere skridt flytter landingen tættere ind under kroppen. I et studie af 18 motionsløbere ændrede fodisættet sig, når kadencen blev hævet eller sænket. Fokuser på takten frem for at tvinge et bestemt fodisæt. Så følger landingen ofte med.

Løbekadence: løber med korte, hurtige skridt på en våd asfaltvej

Vil du have hjælp til din løbeteknik?

I mit løbeprogram får du en plan, der passer til dit niveau, dit mål og din hverdag.

Vi starter med en uforpligtende samtale om, hvor du er i dag.

Kilder

Thomas Lykke Sørensen

Skrevet af Thomas Lykke Sørensen, Coach Lykke Endurance

Senest opdateret: 14. oktober 2026

Jeg er løbetræner med 5 års erfaring som træner og 15 års erfaring inden for udholdenhedssport. Jeg er træneruddannet hos Danmarks Idrætsforbund og TrainingPeaks Level 1 Accredited Coach. Jeg tilbyder online løbetræning, personligt tilrettelagt via TrainingPeaks.