IRONMAN U Certified Coach – Opnå dit mål med en personlig Ironman træner
Din Ironman starter med en plan, der passer til dig. Som din Ironman-træner omsætter jeg dine mål og ambitioner til et personligt program med plads til hverdagen. Du får konkret feedback, løbende justeringer og personlig sparring, så du ved, hvad du skal fokusere på – lige fra den første træningsuge og helt frem til målstregen ved dit Ironman-stævne.

Din Ironman træner – fra første træningspas til målstregen
Personligt træningsforløb
Jeg hjælper dig med at skabe kontinuitet og fremgang i svømning, cykling og løb – uden at træningen overtager din hverdag.
Et program tilpasset dig
Du får et program, der tager udgangspunkt i dit niveau, dine mål og din hverdag. Hvert træningspas har et formål, så du hele tiden ved, hvad du træner mod, og hvordan du rykker dig tættere på din Ironman.
Nye træningspas hver uge
Jeg laver dine træningspas uge for uge. Du slipper for selv at planlægge og kan i stedet bruge energien på at gennemføre træningen og blive stærkere uge for uge.
Løbende justeringer
Din træning skal passe til dit liv – ikke omvendt. Derfor justerer jeg løbende planen, når din form eller hverdag ændrer sig, eller hvis sygdom og andre udfordringer kommer i vejen.
Analyse og personlig feedback
Jeg analyserer dine træningspas, så du får konkret feedback på din udvikling. Du får at vide, hvad der fungerer godt, hvor du kan forbedre dig, og hvad du skal fokusere på for at blive endnu stærkere.
Online coaching og sparring
Du får hurtigt svar på dine spørgsmål – og altid inden for 24 timer. Vi holder desuden en månedlig samtale over telefon eller video, hvor vi følger op på din udvikling. Du bliver coachet hele vejen frem mod dit Ironman-stævne.
Pris pr. måned
1350 kr.
Ingen opstartsgebyr og binding
Det siger atleterne om mig
Thomas er samtidig ekstremt dedikeret. Han er altid til at få fat på, og når man skriver til ham, får man ikke bare et hurtigt svar - man får et konkret svar, man rent faktisk kan bruge.
Jeg har aldrig følt, at jeg bare var endnu en atlet i et system. Træningen blev hele tiden tilpasset mig, min hverdag og min udvikling. Thomas har været med gennem både de gode perioder, skaderne, tvivlen og til sidst den dag, hvor det hele skulle gå op.
Fra knap at kunne løbe 5 km til en Ironman under 10 timer på ét år. Det havde jeg ikke gjort alene, og Thomas har uden tvivl været en kæmpe del af den rejse.
Thomas hjalp mig med at færdiggøre Ironman København. Vil anbefale Thomas til alle. Han er så sindsygt dygtig til at skræddersy et træningsprogram, så man stadig nemt kan passe sit fuldtidsarbejde og træne op samtidigt til sine drømme. Jeg har ikke følt jeg skulle gå på kompromis med noget i mit liv det sidste år, hvor jeg har trænet op: netop fordi træningerne har lagt på en måde hvor jeg har kunne klare mit 8-16 arbejde og træning.
Jeg ville hver dag vælge Thomas igen, hvis jeg vil lave en Ironman igen. Hvis du ønsker en coach som virkelig går op i dine drømme, er dit største heppekor og kan finde ud af at give konstruktive råd: er der ikke nogen bedre.
Jeg var selv helt ny i sporten, men var en relativt god løber. Med min tidshorisont havde jeg derfor et mål om under 12 timer, men min progression med Thomas gjorde at dette mål tit blev justeret ned og jeg endte med at gennemføre på 9:20, hvilket jeg aldrig nogensinde turde håbe på.
Dette er ikke for at sige at det vil ske for alle, men for at understrege at hvis man tager hvert træningspas seriøst og ofre sig for det, så er jeg ikke et sekund i tvivl om at Thomas vil kunne løfte dit niveau.
Jeg har haft Thomas som træner i et år, hvor han har hjulpet mig med at gennemføre både Ironman 70.3 Elsinore og Ironman Copenhagen.
Thomas er virkelig dygtig til at lave strukturerede og gennemførte træningsplaner, som passer til ens niveau og hverdag. Der bliver løbende fulgt op og justeret på træningen undervejs, så den hele tiden passer til min udvikling.
Det har gjort, at jeg har udviklet og forbedret mig enormt meget gennem året samtidig med, at jeg har kunne holde en stabil træning uden skader.
Undervejs fik jeg en skade, som Thomas tog meget seriøst. Han tilpassede min træning, så jeg fortsat kunne udvikle mig og samtidig blive klar til start uden en skade, der begrænsede mig.
Gennem hele vores samarbejde har Thomas set mig og tilpasset træningen efter mine behov. Han har altid været hjælpsom og klar til at svare på spørgsmål, når jeg har haft brug for det.
Jeg endte med at gennemføre min første IRONMAN på under 12 timer og endda med et smil på læben. Jeg vil til enhver tid anbefale Thomas som træner!
Jeg startede med et klart mål: at gennemføre en Ironman – og med Thomas’ hjælp nåede jeg det på kun et halvt år. Han er altid punktlig og fleksibel, og får træningen til at passe perfekt ind i en travl hverdag.
Thomas’ struktur, energi og engagement gør en tydelig forskel – han er bare lidt ekstra, ligesom en Ironman er det. Jeg kan varmt anbefale ham til alle, der vil løfte deres træning til næste niveau.
Thomas er nørdet med tallene og forstår hvordan det skal bruges. Derudover er det også tydeligt, at han ved hvordan man træner og udvikler folk.
Jeg var selv i tvivl med at få en online træner man ikke så fysisk, men Thomas er virkelig god til at finde de steder hvor man kan blive bedre og endnu vigtigere han ved hvordan man skal træne for at blive bedre. Det er han i den grad god til.
Træningen er super personlig fordi Thomas kigger på hvert træningspas og finder ud af hvad der virker og hvad der ikke gør. Den løbende feedback man får på træningen er super effektive og motiverende.
Noget af det, der især imponerer mig ved Thomas, er hans enorme erfaring og hans måde at bruge data og statistik på. Vi har haft løbende Teams-møder, hvor vi har gennemgået træningen, og han har virkelig sat sig ind i mig som atlet - mine styrker, svagheder, træningsdata og hvordan jeg reagerer både mentalt, men også på belastningen.
Et meget godt eksempel kom på selve racedagen. Inden start havde Thomas sagt, hvad han regnede med at jeg ville komme i mål på. Jeg kom i mål med 1,5min på den gode side af Thomas vurdering. For mig siger det utrolig meget om, hvor dygtig han er som coach, og hvor meget han faktisk kender sine atleter.
Jeg har været rigtig glad for at have Thomas som træner op til Ironman Copenhagen. Han er meget venlig, professionel i sin tilgang og rigtig god at sparre med. Samtidig har han været rigtig god til at strukturere træningen, så den passer ind i min hverdag som studerende.
Han har været fleksibel, hvis mine planer ændrede sig, og altid hurtig til at svare på spørgsmål eller tilpasse træningen. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg har rykket mig vildt meget gennem forløbet.
Jeg kan varmt anbefale Thomas til andre, der gerne vil have en dygtig, professionel og engageret træner.
Jeg kan varmt anbefale Thomas Lykke som coach. Da jeg startede mit triathlon-eventyr, havde jeg ambitioner og drømme, men jeg var langt fra det niveau, jeg endte med at nå. Thomas har stået for hele mit træningsprogram fra start til slut, og det blev justeret uge for uge gennem hele året ud fra min udvikling, mine data og hvordan min hverdag så ud.
For Thomas har det ikke kun handlet om at presse så meget træning ind som muligt. Det har også været vigtigt, at privatliv, arbejde og triathlon kunne hænge sammen. Det har gjort en kæmpe forskel for mig, fordi træningen skulle fungere i et rigtigt liv - ikke omvendt.
Thomas har en enorm viden om træning og triatlon, og man mærker tydeligt, at der er tænkt over detaljerne i træningen og de råd han giver. Jeg har altid følt mig godt guidet gennem hele forløbet, hvilket har givet mig stor tryghed og tillid til, at jeg var på rette vej.
Et år med Thomas som træner har gjort en kæmpe forskel for mig, og jeg kan derfor kun give Thomas mine største anbefalinger!
Thomas er forstående, og skal nok tilpasse dine træningspas, hvis der kommer noget uventet. Han forsøger altid at være så tilgængelig som muligt, hvilket jeg har sat kæmpe pris på. Altid hurtigt svar, maksimalt 24 timer.
Han ved desuden alt muligt om sport, grej, og andre nørdede ting inden for udholdenhedssport.
Jeg har selv været hos Thomas i snart 2 år, og jeg kan varmt anbefale det.
Tjek ham ud - han er sgu dygtig!
Mød din Ironman træner

Thomas Lykke Sørensen
IRONMAN U Certified Coach
Jeg hedder Thomas, er 40 år og arbejder på fuldtid med at hjælpe atleter som dig med at nå deres mål. Som IRONMAN U Certified Coach og tidligere analytiker kombinerer jeg erfaring og træningsdata med det vigtigste: hvordan du oplever træningen.
Med 15 gennemførte Ironman-distancer og VM-deltagelse i Kona og Nice kender jeg både glæden ved målstregen og tvivlen undervejs.
Fra min base nær Aarhus coacher jeg atleter online i hele landet. Uanset om du drømmer om din første Ironman eller jagter en bestemt tid, følger jeg din udvikling tæt og hjælper dig hele vejen med at nå dit mål.
Trænererfaring
Coaching af atleter inden for triatlon, løb, landevejs- og licenscykling. Svømmetræner i Aarhus 1900 Triathlon.
Egen erfaring
15 gennemførte Ironman-distancer siden 2012.
Ironman VM i Kona 2022 og Nice 2023 som Age Grouper.
Træningslejre og fælles træning
Styrk din teknik, øv konkurrencesituationen og del oplevelser med andre atleter.
Træningslejr på Club La Santa med din Ironman træner
Fordyb dig i svømning, cykling og løb med fokus på din udvikling og fællesskabet. Tag ny erfaring med hjem til din daglige træning.
Træningsweekender med din Ironman træner
Test din form og løbsplan med lange træningspas, skift og disponering. Find ud af, hvad der fungerer for dig inden løbsdagen.

Sådan gør jeg en forskel som Ironman træner
Læs, hvordan personlig coaching har hjulpet mine atleter med at nå deres mål på halve og hele Ironman-distancer.
Sådan foregår dit forløb med mig som din Ironman træner
1. Opstartssamtale
Dit forløb starter med en samtale, hvor vi vender din hverdag og dine ambitioner. Vi taler også om din træningserfaring, dine styrker, dine udfordringer og det Ironman-mål, du drømmer om at nå.
Sammen finder vi ud af, hvordan træningen bedst kan passe ind i dit liv, så du får en plan, der både er ambitiøs og realistisk.
Du skal ikke ændre hele din hverdag for at træne mod en Ironman – træningen skal bygges op omkring dig.
2. Personligt program
Du får et personligt Ironman-program i TriDot eller TrainingPeaks, som er bygget specifikt til dit niveau, dine mål og den tid, du har til rådighed. Vi bygger gradvist din form op og skaber den rette balance mellem svømning, cykling, løb og restitution.
Du ved altid, hvad du skal træne, hvorfor du skal gøre det, og hvad du skal fokusere på.
Planen udvikler sig sammen med dig, så du hele tiden træner målrettet frem mod at stå stærkere, hurtigere og mere sikker på startlinjen.
3. Online coaching og feedback
Jeg følger løbende din udvikling gennem dine træningsdata og dine tilbagemeldinger og hjælper dig med at få mest muligt ud af arbejdet, du lægger i træningen.
Du får konkret feedback, personlig sparring og løbende justeringer af planen, når kroppen, formen eller hverdagen ændrer sig. Har du en dårlig uge, bliver syg eller oplever, at træningen ikke spiller, finder vi den bedste vej videre.
Målet er, at du hele tiden ved, om du er på rette vej.
4. Klar til løbsdagen
Når racedagen nærmer sig, lægger vi en konkret plan for dit race, din ernæring og alt det praktiske, så du ved præcis, hvordan du skal gribe dagen an.
Når du står på startlinjen, vil du stå med følelse af, at arbejdet er gjort, at kroppen er klar, og at du ved, hvad der venter dig.

Fagligheden bag
Her kan du se de kurser og certificeringer, jeg har gennemført – så du ved, at din træning er i trygge og kompetente hænder.
Certifikat
Certifikat
Kursusdiplomer
- Bassinsvømmetrænerkursus 1
- Bassinsvømmetrænerkursus 2
- Cykeltrænerkursus 1
- Cykeltrænerkursus 2
- Løbetrænerkursus 1
- Løbetrænerkursus 2
- Træningsplanlægning 1
- Åbentvandssvømning 1
Certifikat
Certifikat
Kursusdiplom
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår bør jeg have dig som min Ironman træner?
Det afhænger af dit udgangspunkt, din erfaring og dit mål. Skal du gennemføre din første Ironman, giver en tidlig opstart os bedre mulighed for at opbygge din udholdenhed gradvist. For mange vil 8–12 måneder være en god tidshorisont, mens andre har brug for længere forberedelse.
Som din Ironman træner hjælper jeg dig med at vurdere, hvad der er realistisk ud fra din nuværende form og den tid, du kan afsætte til træning.
Hvordan tilrettelægger du træningen frem mod min Ironman?
Vi begynder med at skabe kontinuitet og et solidt fundament i svømning, cykling og løb. Undervejs bliver træningen mere målrettet de krav, du møder på distancen, med fokus på blandt andet udholdenhed, disponering og energiindtag.
Din træning kombinerer rolige pas, intervaller, længere ture og træning i at løbe efter cykling. Frem mod konkurrencen skruer vi ned for belastningen, så du får mulighed for at møde veludhvilet til start.
Hvor meget skal jeg træne om ugen med dig som min Ironman træner?
Der er ikke ét bestemt antal træningspas, der passer til alle. Vi aftaler omfanget ud fra din erfaring, dine ambitioner og din hverdag. Træningen fordeles mellem svømning, cykling og løb med plads til restitution.
Som din Ironman træner prioriterer jeg de pas, der gavner dig mest. Belastningen øges gradvist, når du er klar til det, og tilpasses løbende efter din fremgang og dit overskud.
Hvordan følger du min udvikling som Ironman træner?
Jeg følger din udvikling gennem dine træningsdata og din feedback. Puls, tempo og watt kan blandt andet vise, om du holder en højere fart ved samme indsats, eller om du gennemfører længere pas med bedre overskud.
Vi supplerer med relevante tests i de tre discipliner. Din oplevelse af træningen, søvn og motivation indgår også i vurderingen, så jeg kan justere belastningen ud fra både tallene og din hverdag.
Kan du som min Ironman træner hjælpe mig med at få træningen til at passe ind?
Ja. Vi tager udgangspunkt i din kalender og finder en struktur, der giver plads til både træning, arbejde og familie. Du får tydelige prioriteringer, så du ved, hvilke pas der er vigtigst, når tiden er begrænset.
Når din hverdag ændrer sig, tilpasser jeg træningen. Samtidig er jeg ærlig om, hvad dit mål kræver, så dine ambitioner og den tid, du har til rådighed, hænger sammen.

Tag skridtet mod dit næste mål
Nå dine mål med et personligt Ironman program og online coaching.


