Svømning er for mange den største udfordring i triatlon. Uden svømmebaggrund kan det være svært at føle sig helt tryg i vandet. Dette påvirker ikke kun din selvtillid – det kan også forringe din præstation på konkurrencedagen.
Jeg har selv set utallige triatleter kæmpe med nervøsitet og usikkerhed i vandet. Derfor har jeg skabt denne guide – for at hjælpe dig, uanset om du er nybegynder eller har lidt erfaring. Vi gennemgår alt fra grundlæggende crawl-teknik og strategier til open water-svømning, til træningsplaner, det rette udstyr og ikke mindst mental forberedelse.
Hvorfor er svømmetræning vigtig i triatlon?
Selvom svømningen typisk kun udgør 10-20% af den samlede tid i et triatlon, har den langt større betydning for dit resultat, end man umiddelbart skulle tro. Det handler nemlig ikke kun om tiden i vandet – det handler også om, hvordan du kommer op af det, både fysisk og mentalt.
En solid og effektiv svømmedel giver dig et markant forspring. Du skaber momentum, reducerer dit stressniveau og sparer værdifuld energi til cyklingen og løbet.
Omvendt: Bruger du unødigt mange kræfter i vandet – fx på grund af mangelfuld teknik, ineffektiv vejrtrækning eller udfordringer med navigation – risikerer du at komme op med forhøjet puls, ophobet laktat og mental belastning, der følger dig resten af vejen.
Svømningen er derfor ikke blot en “opvarmning” – den er fundamentet for et stærkt race. En god svømmestart handler ikke kun om hastighed, men i lige så høj grad om at svømme økonomisk og med overskud.
Sådan lærer du crawl-teknik som triatlet
Når du arbejder med din crawl-teknik, drejer det sig ikke kun om at øge hastigheden. Det handler i mindst lige så høj grad om at minimere energiforbruget for hver meter, du tilbagelægger.
Kropsposition og balance
Det første nøglepunkt er din kropsposition. Forestil dig, at du glider hen over en usynlig flade. Jo mere vandret du ligger, desto mindre modstand møder du. Synker dine hofter, modarbejder du faktisk dig selv. Dine ben bliver som et anker, og du spilder energi på blot at holde kroppen oppe.
Kernen er at reducere modstanden – det vi kalder “drag” i vandet. Jo mere strømlinet din krop er, desto mindre energi kræver fremdriften. En optimeret kropsposition kan reducere dit energiforbrug med op til 10-15%, selv ved moderat tempo.
En øvelse, jeg ofte bruger med mine atleter, er superman glide eller lignende balanceøvelser. Her handler det om at finde dit naturlige balancepunkt i vandet. Prøv at glide med armene strakt foran dig, aktivér din core let, og mærk efter. Ligger dine hofter for lavt? Løfter du hovedet for meget? Små justeringer kan give store forbedringer.
Husk at rette blikket nedad – ikke fremad. Dit blik bør pege mod bunden, så nakken forbliver i neutral position. Dette sikrer, at kroppen ikke “knækker” ved nakken, hvilket ellers skaber ubalance og øget modstand.
Armtag og vejrtrækning
Når vi fokuserer på armtaget, er to elementer særligt vigtige: forlængelse og greb. Mange laver den fejl at trække armen hurtigt tilbage uden at få et effektivt greb i vandet. Det svarer til at trække sig frem i den tomme luft – det virker simpelthen ikke.
Et effektivt armtag begynder med en forlængelse lige under overfladen. Derefter bøjer du albuen og fører fingrene mod bunden – det kaldes “early vertical forearm”. Her bruger du både hånd og underarm som padle, og det er her, du skaber fremdrift.
Vejrtrækningen er et andet kritisk punkt, som mange kæmper med. Mit bedste råd er at trække vejret i en rolig, rytmisk bevægelse og lær at trække vejret til begge sider – det kalder vi bilateral vejrtrækning. Det giver bedre balance og symmetri i teknikken, og det gør dig mere fleksibel i åbent vand, hvor du fx kan møde bølger fra den ene side.
Sådan svømmer du effektivt i triatlon med lavt energiforbrug
Når du mestrer det grundlæggende i crawl – god kropsposition, stabil vejrtrækning og rytmiske armtag – er du klar til at løfte din svømmetræning til næste niveau. For at blive hurtigere, stærkere og mere økonomisk i vandet skal du kombinere teknisk fokus med højere intensitet.
Som triatlet er målet sjældent at blive elitesvømmer. Du skal dog være så effektiv, at du bruger minimal energi og kommer op af vandet med overskud – klar til cykeldelen.
Forbedr din teknik – skab bevidsthed i hvert armtag
En af de mest effektive, men ofte oversete træningsformer er langsomme, kontrollerede teknikøvelser. Jeg integrerer dem fast i mine programmer og ser markante forbedringer hos dem, der prioriterer dette.
Her er nogle af mine favoritøvelser:
- Fingertip drag: Lad fingerspidserne “stryge” hen over vandoverfladen under fremføringen. Det hjælper med at fastholde en høj albue og forbedrer din balance.
- Catch-up drill: Vent med næste armtag, indtil den anden arm har “indhentet” den første. Det skaber rytme og forlænger din bevægelse gennem vandet.
- Sculling: Lav små frem-og-tilbage bevægelser med hænderne i forskellige positioner (foran hovedet, ved brystet osv.). Det øger din vandfornemmelse og forbedrer dit greb.
Det er ikke nødvendigvis dem, der svømmer hurtigst, der svømmer bedst – men dem, der flytter mest vand med mindst muligt energiforbrug.
Intervaltræning – løft din kapacitet og bevar teknikken under pres
Intervaltræning er en anden nøglefaktor, hvis du vil forbedre både din hastighed og din evne til at holde teknikken, når udmattelsen sætter ind.
Ved at svømme intervaller træner du både hjerte og muskler til at arbejde mere effektivt. Du hæver din anaerobe tærskel – det punkt, hvor kroppen begynder at ophobe mælkesyre hurtigere, end den kan eliminere den. Når dette punkt flyttes, kan du holde et højere tempo uden at føle dig presset. I praksis betyder det: mere fart ved samme puls.
Her er nogle af de gevinster, du opnår med intervaltræning:
- Laktattolerance: Din krop lærer at arbejde med højere mængder mælkesyre – uden at bryde sammen.
- Hjertets slagvolumen og VO2max: Du forbedrer din evne til at levere ilt til musklerne, selv under høj intensitet.
- Teknik under træthed: Måske det vigtigste. Når du kan bevare teknikken, selv under pres, er du klar til at præstere på konkurrencedagen.
Derfor inkluderer jeg altid intervaller – uanset om du er nybegynder eller erfaren. Det er her, du virkelig udvikler dig.
Bedste udstyr til svømmetræning i triatlon
Det rette udstyr kan markant forbedre udbyttet af din svømmetræning – både i bassin og åbent vand. Her guider jeg dig gennem det vigtigste grej, som jeg anbefaler til både nybegyndere og erfarne triatleter.
Våddragt
Lad os starte med våddragten. For mange er triatlondeltagelse første gang, de bruger våddragt – og den er langt mere end blot varmebeskyttelse. En god våddragt giver opdrift, især omkring hofter og ben, hvilket hjælper dig til at ligge mere vandret. Resultatet? Mindre modstand, mere effektiv svømning og lavere energiforbrug.
En undersøgelse fra Journal of Sports Sciences (Chatard & Wilson, 2003) viste, at brug af våddragt kan forbedre svømmetider med op til 10%, primært fordi opdriften optimerer kropspositionen. Du mærker tydeligt forskellen, når du går fra bassintræning til open water – især hvis du tidligere har kæmpet med at holde hofterne oppe.
Svømmebriller
Kvalitetssvømmebriller er en ofte undervurderet udstyrsdetalje. De skal passe perfekt, forblive vandtætte og give dig klart udsyn – uanset om du svømmer i morgensol, overskyet vejr eller i et mørkere bassin. Ved udendørs svømning kan spejlglas eller UV-beskyttelse være en fordel, da de reducerer genskin og beskytter øjnene.
Afprøv forskellige modeller og træn med de briller, du planlægger at konkurrere i. Det minimerer risikoen for irritation eller ubehag på konkurrencedagen.
Træningshjælpemidler – din tekniske værktøjskasse
Når du vil forfine din teknik, kommer træningshjælpemidler virkelig til deres ret. De skal anvendes målrettet, men kan give enorm værdi i din træning. Her er nogle af mine favoritter:
- Pull buoy: En flyder, som placeres mellem benene. Den løfter hofter og ben, så du kan koncentrere dig om armtag og vejrtrækning. Især nyttig, hvis du kæmper med lav hofteposition.
- Paddles: Håndplader, der øger vandmodstanden og styrker skuldre og arme. De giver også tydelig feedback på din teknik – du mærker tydeligt, hvornår dit greb i vandet fungerer optimalt.
- Svømmefødder (finner): Bruges til at styrke dit benspark og kan hjælpe med at skabe højere rytme i tekniske øvelser. De giver ekstra fremdrift, hvilket gør det lettere at fokusere på andre teknikelementer.
Disse hjælpemidler er ikke designet til at gøre træningen lettere – men til at hjælpe dig træne mere intelligent. Brug dem med et klart formål, og du vil opleve markante tekniske fremskridt.
Open water svømning til triatlon – sådan mestrer du det
Som triatlet kommer du ikke udenom svømning i åbent vand. Og det adskiller sig markant fra bassinsvømning. Der er ingen banetov, ingen vægge til pauser – og sigtbarheden er ofte begrænset. Du kan møde strøm, bølger og mange andre svømmere tæt på dig. Det kan virke udfordrende, men med den rette tilgang kan du lære at håndtere det med overskud.
Navigering og orientering – find retningen uden banetov
I åbent vand er præcis navigation afgørende. Selv små afvigelser i kursen kan betyde, at du svømmer betydeligt længere end nødvendigt – og det koster både tid og energi.
Derfor skal du mestre teknikken “sighting”. Det handler om at løfte hovedet minimalt – gerne lige før en vejrtrækning – for at orientere dig mod en bøje, bygning, mast eller andet pejlemærke. Mit råd: Kombinér sighting med vejrtrækning. Løft hurtigt blikket, og tag derefter en normal vejrtrækning til siden. På den måde bevarer du rytme og kropsposition.
Sighting kræver biomekanisk opmærksomhed. Når du løfter hovedet, har hofterne tendens til at synke, hvilket øger vandmodstanden. Derfor gælder det om at minimere bevægelsen – du skal kun kigge lige over vandoverfladen, ikke helt op. Løfter du hovedet for højt og for ofte, kan det reducere din fremdrift med op til 8-10%.
Sådan vejleder jeg mine atleter:
- Udfør sighting ca. hver 6.-8. armtag
- Etablér en fast rytme – fx “se – træk vejret – fortsæt”
- Træn det i roligt tempo, så du kan bevare god teknik
Tilpas dig forholdene – lær at læse vandet
En anden central færdighed er evnen til at tilpasse dig de skiftende forhold i åbent vand. Det kan være bølger, strøm, kulde eller dårlig sigtbarhed – og hver situation kræver korrekt respons.
I bølger er det essentielt at justere vejrtrækningen. Kommer bølgerne fra højre, så træk vejret til venstre – og omvendt. Det er netop derfor, jeg anbefaler bilateral vejrtrækning, så du har fleksibilitet, når forholdene ændrer sig.
Ved strøm kan du opleve at blive skubbet ud af kurs, selv med korrekt sigtepunkt. Her skal du lære at “sigte opstrøms” – altså lidt mod den retning, strømmen kommer fra, for at kompensere for afdriften.
Koldt vand udgør også en udfordring. Det kan udløse en chokreaktion med hyperventilation og panik. Derfor anbefaler jeg gradvis tilvænning til koldt vand i god tid før konkurrencen. Forskning (Tipton et al., 2017) viser, at gentagen eksponering over tid forbedrer kroppens tolerance og dæmper stressresponsen.
Træn i åbent vand flere gange op til din konkurrence – også når vejrforholdene er udfordrende. Det lærer dig både at håndtere de ydre forhold og din egen indre respons. Det giver dig ro, selvtillid og overskud på konkurrencedagen.
Du kan læs mere om svømning i åbent vand hos Triatlon Danmark
Hvordan forbereder du dig mentalt til triatlon-svømning?
Din mentale tilstand spiller en afgørende rolle i triatlon. Mange oplever nervøsitet, stress og usikkerhed – især før svømmestarten. Jeg har selv mærket det og ser det ofte hos de atleter, jeg træner. Det er helt naturligt, men det er også noget, du aktivt kan arbejde med og forbedre.
Hvorfor mentaltræning er afgørende for din svømning
Når du springer i vandet, aktiveres dit autonome nervesystem. Det kan medføre forhøjet puls, overfladisk vejrtrækning og i værste fald panikfølelse. Det er kroppens naturlige reaktion på en uvant og uforudsigelig situation – især i åbent vand, hvor du ikke kan se bunden og er omgivet af mange medsvømmere.
Fysiologisk aktiveres dit sympatiske nervesystem – “kamp eller flugt”-responsen. Uden mental forberedelse kan det påvirke din vejrtrækning, teknik og fokus negativt. Resultatet bliver ofte forhøjet laktatniveau, forringet koordination og nedsat præstationsevne.
Men her kommer de gode nyheder: Du kan træne din hjerne til at reagere anderledes. Mental træning virker – og din hjerne er formbar. Med systematisk træning kan du blive mere rolig og kontrolleret, selv under pres.
Visualisering
Inden hver træning – og særligt før konkurrencer – anbefaler jeg, at du finder et roligt sted, lukker øjnene og visualiserer hele svømmestarten. Se dig selv springe i vandet, mærk vejrtrækningen, gennemgå din rytme, forestil dig navigationspunkterne og oplev følelsen af at være rolig og i kontrol hele vejen.
Denne form for mental træning hjælper din hjerne med at skabe genkendelige mønstre, som den kan aktivere, når det virkelig gælder.
Positiv selvtale
Din indre stemme har enorm betydning – især under pres. Hvis du begynder at tænke “jeg får ikke luft”, “jeg panikker” eller “jeg kan ikke følge med”, forværres din tilstand kun.
Derfor bør du øve dig i at bruge korte, positive og realistiske sætninger, fx:
- “Jeg har fuld kontrol over min vejrtrækning.”
- “Jeg arbejder i mit eget optimale tempo.”
- “Jeg er rolig og fokuseret.”
Det virker enkelt, men har direkte effekt på dit mentale overskud og din præstationsevne.
Åndedrætskontrol – sænk pulsen bevidst
Inden du springer i vandet til et race eller en krævende træning, prøv følgende: Tag 3-5 dybe vejrtrækninger – ind gennem næsen i 4 sekunder, og langsomt ud gennem munden i 6-8 sekunder. Det aktiverer dit parasympatiske nervesystem – den del, der fremmer ro og afslapning.
Denne enkle rutine kan målbart sænke din puls, skærpe dit fokus og reducere uro og anspændthed. Simpelt – og utroligt effektivt.
Svømmetræning og T1: Sådan klarer du overgangen i triatlon
T1 – overgangen fra svømning til cykling – kan umiddelbart virke som et mindre element i et triatlon. Men tro mig, det er meget mere end blot et hurtigt tøjskift. Jeg har set alt fra total forvirring til præcise, velkoordinerede skift, der både sparer tid og bevarer energi.
Hvad sker der i kroppen ved disciplinskift?
Når du går fra at svømme horisontalt til pludselig at stå op og løbe mod din cykel, gennemgår kroppen en markant omstilling. Under svømningen har blodgennemstrømningen primært været koncentreret omkring overkroppen – skuldre, arme og core. Når du rejser dig og begynder at løbe, skal kroppen hurtigt omfordele blodet til benene. Dette skift kan medføre kortvarig svimmelhed eller desorientering.
Det er en helt naturlig fysiologisk reaktion, som kan overraske – især hvis du ikke har erfaring med det.
Træn overgangen – en essentiel del af din forberedelse
Forskning, blandt andet fra Journal of Science and Medicine in Sport, viser, at denne overgang udgør en reel belastning for kredsløbet og kan påvirke din præstation på cyklen, især uden tilstrækkelig forberedelse. Derfor skal overgangen trænes systematisk, ligesom de tre hoveddiscipliner.
Når du afslutter din open water-træning, brug de sidste meter og tiden op af vandet til at øve overgangen. Her er konkrete fokuspunkter:
- Åbn våddragten i bevægelse: Træk lynlåsen ned og begynd at frigøre overkroppen, allerede mens du bevæger dig mod skiftezonen.
- Effektiv aftagning ved benene: Anvend glidende bevægelser og evt. lidt vaseline ved anklerne for hurtigere aftagning.
- Visualisér skiftet på forhånd: Jo mere præcist du har gennemtænkt processen, desto roligere og mere effektiv bliver du.
Overgangen skal være en indøvet rutine – ikke en overraskelse. Det er netop i T1, du kan vinde værdifuld tid og etablere et solidt udgangspunkt for cykeldelen.
Opsummering: Hvad du skal huske om svømmetræning til triatlon
Svømningen udgør for mange den største udfordring i triatlon. Men med målrettet træning og grundig forberedelse kan du transformere den til en styrke. Her er de vigtigste pointer til din træning:
- Svømmetræning er nøglen til en solid start i triatlon – effektiv svømning sparer energi til cykling og løb.
- God kropsposition og korrekt armtag reducerer modstand og minimerer energiforbrug pr. meter.
- Teknikøvelser som fingertip drag og catch-up øger din kropsbevidsthed og tekniske effektivitet.
- Intervaltræning forbedrer din laktattolerance, teknik under udmattelse og din VO2max – du bliver både hurtigere og mere udholdende.
- Det rette udstyr som våddragt, pull buoy, paddles og svømmefødder understøtter din teknik og vandposition.
- Open water-træning gør dig fortrolig med navigation, vejrtrækning og skiftende forhold – så du føler dig sikker på konkurrencedagen.
- Mentaltræning hjælper dig til at bevare ro og fokus – også under intensiv belastning.
- T1-overgangen er en selvstændig disciplin, der kræver specifik træning og kan give dig en konkurrencefordel.
Få et personligt træningsprogram, der styrker din vandpræstation
Vil du løfte dit triatlon-niveau – og samtidig opleve tryghed og fokus fra første svømmetag til sidste løbeskridt? Nøglen er konsistens og en træningsplan, der matcher din livssituation og dine målsætninger.
Med mine specialiserede triatlon-træningsprogrammer får du ikke blot struktur på din løbe- og cykeltræning – du får også målrettet og effektiv svømmetræning, der gør dig stærkere, teknisk mere sikker og mentalt forberedt i vandet.
Ofte stillede spørgsmål om svømmetræning til triatlon
Se svarene her.
Hvad er det bedste svømmeprogram for triatleter?
Det bedste svømmeprogram for triatleter indeholder en kombination af teknikøvelser, udholdenhedstræning, og intervaltræning. Et optimalt program bør indeholde:
- Tekniksessioner: 1-2 gange ugentligt med fokus på crawl-teknik og effektivitet
- Udholdenhedssessioner: Længere sammenhængende svømninger der matcher eller overstiger din konkurrencedistance
- Intervaltræning: Korte, intensive intervaller med fokus på fart og power
- Åbent vand-træning: Regelmæssig træning i åbent vand (særligt i sæsonen)
- Drill-øvelser: Specifik træning af enkeltdele af svømmeteknikken (f.eks. bentag, armtag, vejrtrækning)
Programmet bør tilpasses dit niveau, dine mål og den specifikke triatlon, du træner til.
Hvor ofte skal man svømmetræne til triatlon?
Frekvensen af svømmetræning afhænger af dit niveau og dine mål:
- Begyndere: 2-3 gange om ugen, 30-45 minutter per session
- Mellemøvede: 3-4 gange om ugen, 45-60 minutter per session
- Avancerede/elite: 4-6 gange om ugen, 60-90 minutter per session
I opbygningsfasen bør svømning prioriteres hvis det er din svageste disciplin. Tættere på konkurrence kan frekvensen eventuelt reduceres for at spare energi til cykel- og løbetræning, særligt ved længere distancer.
Svømmetræning for begyndere i triatlonsvømning
For begyndere er det vigtigt at opbygge en solid teknisk base før man fokuserer på distance og hastighed:
- Start med teknik: Fokuser på korrekt kropsstilling, rotation og effektivt armtag i crawl
- Gradvis progression: Begynd med kortere distancer (100-200 meter) med hvilepauser
- Benyt pull buoy: En pull buoy mellem benene kan hjælpe med at holde benene oppe og fokusere på armtag
- Tag svømmeundervisning: Overvej nogle timer med en svømmetræner for at få rettet grundlæggende fejl
- Vær tålmodig: Svømning er teknisk krævende, så forvent ikke hurtige fremskridt
- Sigte mod sammenhæng: Arbejd hen imod at kunne svømme din konkurrencedistance uden stop
En begynder-session kunne se sådan ud:
- 200m opvarmning i valgfri stil
- 4x50m teknikøvelser med fokus på kropsstilling
- 4x100m crawl med 30 sekunders pause mellem hver
- 100m afslapningssvømning
Hvordan forbedrer man sin svømmeteknik i triatlon?
For at forbedre din svømmeteknik i triatlon:
- Videoanalyse: Få din svømning videofilmet, både over og under vand hvis muligt
- Fokuserede drills: Arbejd med specifikke teknikøvelser som catch-up, fingerspids-drag og enkelarms-crawl
- Svømmeværktøjer: Brug redskaber som paddles, pull buoy og svømmefødder strategisk
- Regelmæssig feedback: Få løbende feedback fra en træner som kan se dine fremskridt
- Fokuser på kropsstilling: Hold hovedet i neutral position og kroppen vandret
- Effektiv vejrtrækning: Træn bilateral vejrtrækning (til begge sider) og øv dig i at puste ud under vandet
- Styrketræning: Inkluder specifik styrketræning for skulder, core og rygmuskulatur
Hvordan undgår man panik i åbent vand?
At undgå panik i åbent vand handler om gradvis eksponering og mental forberedelse:
- Gradvis tilvænning: Start i roligt åbent vand før du forsøger dig med bølger og strøm
- Simuleringstraining: Træn i grupper og øv massestarter for at vænne dig til kontakt
- Vejrtrækningsøvelser: Lær at kontrollere din vejrtrækning under stress
- Mentale teknikker: Udvikl mentale strategier som positiv selvtale og fokuspunkter
- Udstyrsvejledning: Sørg for at din våddragt passer korrekt og ikke er for stram ved halsen
- Opvarmning: Kom altid i vandet før start og acclimater til temperatur og forhold
- Nødplan: Hav en strategi klar hvis du begynder at føle panik (rulle om på ryggen, tage nogle dybe vejrtrækninger)
- Brug synlige landmærker: Orienter dig efter faste punkter på land frem for bøjer som kan være svære at se
Crawl vs brystsvømning i triatlon – hvad er bedst?
Når det gælder triatlon, er crawl som regel den mest fordelagtige svømmestil. Det skyldes flere vigtige fordele:
- Hastighed: Crawl er markant hurtigere end brystsvømning.
- Energieffektivitet: Over længere distancer bruger crawl mindre energi.
- Kropsposition: Den vandrette kropsholdning i crawl skaber mindre vandmodstand.
Men brystsvømning har stadig sin berettigelse i visse situationer:
- Når du skal orientere dig og har brug for at løfte hovedet
- Ved kortvarig panik, hvor det er vigtigt at få styr på vejrtrækningen
- Som en pause eller variation, hvis du bliver træt på de lange distancer
Det optimale er at mestre crawl som din primære stil, men samtidig kunne skifte over til brystsvømning, når situationen kræver det.
Træningsplan for triatlon-svømning (ugeprogram)
Her er et balanceret ugeprogram for en mellemøvet triatlet:
Mandag: Teknikfokus (1500-2000m)
- 300 m opvarmning
- 4 x 100 m teknikdrills (fokus på armtag og rotation)
- 6 x 50 m med pull buoy (fokus på vandføling)
- 4 x 100 m progressivt tempo (øg farten for hver 25m)
- 200 m afsvøm
Onsdag: Intervaltræning (2000-2500m)
- 400 m opvarmning (mix af crawl og rygcrawl)
- 10 x 100 m crawl på bestemt target-tid (10-20 sek. hvile)
- 5 x 200 m med stigende intensitet (20 sek. hvile)
- 200 m afsvøm
Fredag: Udholdenhedsfokus (2500-3000m)
- 300 m opvarmning
- 1000 m kontinuerlig svømning i moderat tempo
- 5 x 100 m med svømmefødder (fokus på bentag)
- 500 m pull med paddles (styrketræning)
- 200 m afsvøm
Lørdag/Søndag: Åbent vand-træning (i sæson)
- 15-30 min. kontinuerlig svømning
- Øvelser i orientering og navigation
- Simulering af masse-start og gruppedynamik
Tilpas distancer og intensitet efter dit niveau og mål.
Overblik over svømmedistancer i triatlon (sprint, 70.3, IRONMAN)
Triatlonsvømning omfatter forskellige distancer afhængig af konkurrenceformatet:
Super Sprint:
- Svømmedistance: 400m
- Typisk i pool eller meget beskyttet åbent vand
- Perfekt for nybegyndere
- Svømmetid (cirka): 5-12 minutter
Sprint:
- Svømmedistance: 750m
- Oftest i åbent vand (sø, hav eller fjord)
- God introduktion til åbent vand-svømning
- Svømmetid (cirka): 10-25 minutter
Olympisk:
- Svømmedistance: 1500m
- Næsten altid i åbent vand
- Kræver solid svømmetræning
- Svømmetid (cirka): 20-45 minutter
Halv ironman/70.3:
- Svømmedistance: 1900m
- Åbent vand med varierende forhold
- Kræver specifik udholdenhedstræning
- Svømmetid (cirka): 25-60 minutter
Full Ironman:
- Svømmedistance: 3800m
- Udfordrende åbent vand-svømning
- Kræver omfattende svømmetræning og erfaring
- Svømmetid (cirka): 50-120 minutter
Hvert format har sine egne udfordringer og kræver specifik forberedelse med hensyn til udholdenhed, intensitet og mentalt fokus.
- Hvorfor er svømmetræning vigtig i triatlon?
- Sådan lærer du crawl-teknik som triatlet
- Sådan svømmer du effektivt i triatlon med lavt energiforbrug
- Bedste udstyr til svømmetræning i triatlon
- Open water svømning til triatlon – sådan mestrer du det
- Hvordan forbereder du dig mentalt til triatlon-svømning?
- Svømmetræning og T1: Sådan klarer du overgangen i triatlon
- Opsummering: Hvad du skal huske om svømmetræning til triatlon
- Ofte stillede spørgsmål om svømmetræning til triatlon